indhold tilbage frem Lange toner og synkoper: skift akkord med akkorden

Der er nogle forhold, som man lige skal være opmærksom på, når man laver blokharmonisering:

Synkoper med akkordskift på taktslaget lige efter

En synkope (en betonet tone der kommer på et ubetonet slag) der kommer lige før et akkodskift, og hvor tonen bliver liggende hen over den nye akkord, harmoniseres med denne nye akkord. Vi tager melodieksemplet fra de firklangsfremmede toner og laver lidt om på melodien, så der kommer nogle synkoper (toner der kommer betonet mellem taktslag og bliver holdt hen over taktslag).

Før, uden synkoper:

node

Nu med synkoper:

node

Ved pilen er der en synkope, hvor tonen bliver holdt hen over det akkordskift, der kommer umiddelbart efter. Meloditonen harmoniseres med den nye akkord, altså med akkorden G, ikke med akkorden Dm:

node

Det er fordi en synkope på sin vis er en tone, der er så betonet, at den egentlig hører til på et taktslag, den bliver bare taget lidt tidligere – den bliver løftet fremad (derfor kaldes en synkope også for et »lift«). Og da akkorden skifter på det taktslag, tonen er lifted fra, harmoniserer man ud fra denne akkord.

Lange toner med akkordskift under

Hvis der er akkordskift under en lang meloditone som fx her, hvor akkorden skifter til G9 på treslaget:

node

Så skal understemmerne skifte akkord sammen med akkordskiftet:

node