|
Noget man skal undgå i jazzbas, er at springe væk fra akkordfremmed tone, det giver en umelodisk basgang uden nogen retning, fx:
Det lyder nederen. Man skal sigte efter næste akkords grundtone med en optakt, man skal ikke tænke på hvilken grundtone man er på vej væk fra.
En anden ting man skal være vågen over for er, at der skal være durterts i durakkorder. Tit vil der i en jazzmelodi være durakkorder, der ikke hører hjemme i tonearten (som regel bidominanter), og her kan man let komme til at glemme fortegn. Her et eksempel, hvor Am7-akkorden i »Elefantens Vuggevise« er lavet om til A7, og hvis man bruger akkordens terts, skal det være en durterts:
Læg mærke til sidste takt: her er både mol- og durterts i en dur-akkord. Det er helt fint. Man kan altså godt bruge moltertsen i en dur-akkord, bare den efterfølges af durtertsen som led i en kromatisk opgang.
|
