|
I eksemplerne med Londonbeat og The Beatles består koret af højtliggende herrestemmer, og i Aretha Franklins Think består det af kvinder i et lidt dybere leje. Dybe herrestemmer har ikke mange chancer som korsangere i pop/rock, for man kan alligevel ikke høre dem i larmen. Man bruger heller ikke så ofte høje kvindestemmer, for skingre pigehviin har ikke været på mode siden starten af 1960'erne.
Man bruger mest høje herrestemmer og dybe kvindestemmer, der således synger i nogenlunde samme oktav.
Med mindre man har professionelle sangere er det ikke sandsynligt at man har mange herrer der kan synge oppe i det høje leje. Hvis man vil lave noget som er nogenlunde til at synge for normale sangere kan man lægge koret mellem disse toner:
og så lade det blive sunget af tre kvinder alene eller af to kvinder øverst (g'et og e'et) og en mand nederst (c'et) (klik på tonerne og syng dem for at få et indtryk af tonehøjderne):
Når en mand synger det noterede c under systemet i g-nøglen, som er forholdsvist dybt for en kvinde, er det højt for ham – mænd synger normalt ca. en oktav under kvinder, så når han skal op og tage c'et, er det det c som man ofte noterer i den oktaverede g-nøgle, som også blev brugt i eksemplerne med Londonbeat og The Beatles:
|
