Nodevinduet

• Sekvenser og arbejdsmåder
• Redigering af noderne
• Indsætning af noder og andre symboler
• Grafisk ændring af nodebilledet
• Partiturlayout

Sekvenser og arbejdsmåder

Der skal være en sekvens, før der er et nodesystem. Sekvenser optages eller sættes ind (med blyanten) i arrangevinduet. Nodesystemer er lige så lange som sekvenserne (sekvensers længde kan ændres i arrangevinduet ved at trække i deres nederste hjørner. Dette kan bl. a. bruges til at have skiftende antal systemer pr. klamme i løbet af sin sang/symfoni/whatever).

Nodevinduet ser således ud:

Tastaturkommandoerne for at afspille, optage etc. virker også i nodevinduet, og man kan få en transportpalette frem ved at gå op i Windows-menuen og vælge Open Transport.

Afspilning/optagelse og når man sætter noget ind vil foregå fra sangpositionslinjen. Et alt-[mac]/control [windows]-klik i et nodesystem flytter sangpositionslinjen til det pågældende sted. Med kommandotasten () [mac]/Ctrl-tasten [Atari/Windows] og højre/venstre-pil går man én takt frem/tilbage, med Alt/option-tasten () + pilene går man 16.-del frem/tilbage (alt efter formatet). Der findes en tastaturkommando, »Goto Selection«, der flytter sangpositionslinjen til det valgte.

Hvis noderne ikke følger med ved afspilning, skal man trykke på catch-symbolet:

Hvis man kun ser én sekvens og vil se flere, dobbeltklikker man uden for nodesystemet. Hvis man vil ned i hierarkiet og kun arbejde med et nodesystem ad gangen, dobbeltklikker man på systemet (ikke på noderne).

Man kan skifte mellem at se og arbejde med noderne som de vil blive printet ud og »normalt« ved at klikke på Sidelayout-symbolet (eventuelt skal man vælge »Print View« til i View-menuen for at se margener mm.).

Man kan zoome ind og ud på zoomteleskoperne til højre øverst i vinduet.

Værktøjskassen

• Med pilen vælger og flytter man.
  
• Med blyanten sætter man ind.
  
• Med Viskelæderet sletter man.
  
• Med indsætningsmærket sætter man tekst ind, også sangtekst og akkorder.
  
• Med layoutpilen, den hule pil, flytter man symboler grafisk. Man kan også flytte takter op og ned til andre linjer eller lave indrykning i start og slutning af en linje. Grafisk ændring nustilles med et dobbeltklik med samme pil.
  
• Med forstørrelsesglasset forstørrer man et udsnit af vinduet ved at trække hen over dette, man kommer tilbage til forrige forstørrelsesgrad ved at klikke i det hvide uden for noderne med forstørrelsesglasset.
  
• Voicetool, de små pile op og ned, bruges til at adskille stemmer i polyfon notation..
• Med Solo, S kan man trække frem og tilbage over sekvenser og kun høre dem.
• Med Mute, M kan man gøre enkeltnoder stumme.
• Med Skaleringsværktøjet kan man forstørre og formindske objekter.
• Med Kvantiseringsværktøjet, Q, kan man ændre enkeltnoders kvantisering.
  
• Med Velocityværktøjet, V kan man ændre noders anslag.
  
• Med Kameraet kan man eksportere et billede af noderne til indsættelse i andre programmer. I Program/File ->Preferences->Score-menuen kan man vælge opløsningen (DPI) og om grafikken skal gemmes i skuffen eller som et dokument (hvis man sætter »Pict File Creator ID til »GKON«, så åbnes billederne i Graphic Converter, når man dobbeltklikker på dem. Se nedenfor). Man vælger derefter kameraværktøjet i værktøjskassen og trækker det hen over noderne. Mac: Man kan med fordel tilskære grafikken i fx Graphic Converter, og så kommer den også til at se pæn ud på skærmen. Hvis man fra Graphic Converter kopierer grafikken og sætter ind i et Word-dokument, ser billedet ikke godt ud på skærmen. Man kan i stedet gemme grafikken som fx jpg og trække dokumentet ind i sit teksbehandlingsdokument.
  Bindebuer bliver underligt tykke, når man eksporterer grafik med kamaraet. Det bedste er at eksportere som pdf, i System X gøres det i print-dialogen. Pdf-dokumentet kan sættes ind i fx et tekstbehandlingsdokument; hvis man vil redigere i grafikken, kan man konvertere dokumentet til bitmapped grafik i fx Graphic Converter eller Photoshop. Se note om problemer med den grafiske eksport.
• Med Saks og Limtube kan man dele og lægge sekvenser sammen.

Redigering af noderne

Flytning, kopiering, sletning og ændring af nodeværdier

Noder og andre symboler kan vælges og flyttes frem og tilbage (i tid) eller op og ned (transponeres) med pileværktøjet. Hvis der skal kryds eller b for en node, skal den flyttes op eller ned. Noder slettes med viskelæderet (eller Backspace-tasten).

Hvis man trækker noder med Alt-tasten () nede, kopierer man.

Man kan også bruge Cut, Copy, Paste og Clear i Edit-menuen. Husk, at sidst udførte handling kan fortrydes med Undo i Edit-menuen.

Hvis man har valgt noder eller andre symboler, har man i feltet over værktøjskassen nogle valg – det er her, man ændrer noders længde:

Ved Channel kan man lave om på nodens interne midikanal (aktuelt i forbindelse med polyfoni).

Pitch ændrer tonehøjden, C3 er nøglehuls-C’et.

Velocity ændrer tonens anslagsstyrke.

Lenght: Det nederste tal er nodens længde, første ciffer er takt, andet ciffer er slag (ofte 4.-dele), tredie er underinddeling af slag (som regel 16.-dele), sidste tal er 3840.-dele. Længden ændres ved at klikholde på et af tallene og trække musen op eller ned. Hvis der er valgt flere noder, er ændringerne relative, med mindre man samtidigt holder Alt-tasten () nede, så får alle valgte noder samme værdi.

Hvis man vil tvinge legato ned over noderne, eller rette noder, der lapper hen over hinanden, skal man vælge noderne og vælge »Note overlap correction« eller »Force Note Legato« i menuen Function -> Note Events:

Indsætning af noder og andre symboler

De symboler, der hører til gruppen, vil nu være øverst i feltet lige under partboxen, og man kan nu trække symboler herfra og sætte dem ind.

Med blyanten kan man sætte samme symbol ind igen uden at hive det ud af feltet hver gang. Man skifter så til et nyt symbol ved at trække det nye symbol ud.

Tip: Nogle af symbolerne hænger fast til noder (fx fermat-tegn). Hvis man vil kunne flytte dem frit sættes de ind med alt-tasten () nede.

Man kan også dobbeltklikke på en af symbolgrupperne og få en flydende palette frem, der kan placeres frit på skærmen – her fx:

Symboler kan redigeres, når de er sat ind, fx, takt- og toneart ved at dobbeltklikke på dem, bindebuer ved at trække i håndtag – husk forstørrelsesglasset ved finjusteringer. Nogle symboler kan skaleres med skaleringsværktøjet.

Symboler kan flyttes med pilen og slettes med viskelæderet.

Indsætning af noder, pauser og n-toler

Feltet over værktøjskassen bestemmer nogle valg for indsætning af noder og pauser (og tekst):

Channel bestemmer indsatte noders midi-kanal, det har betydning for polyfon notation.

Velocity bestemmer indsatte noders anslagsstyrke.

Text og Lyric giver valg for tekst, se nedenfor.

Man kan sætte værdierne for det man vil sætte ind, når der ikke er valgt noget.

Feltet arver indstillingerne efter det, man sidst har valgt: hvis man fx. vil indsætte en node med samme midikanal og anslag som en, man har i forvejen, klikker man på denne node, og indsatte noder vil så arve disse indstillinger. Tekst vil også arve sidst valgte tekstindstillinger.

Det er n-tolsymbolet man skal have fat i, hvis man vil have valgte noder vist som trioler, pentoler etc. Hvis første symbol i en n-tol skal være en pause, skal man sætte en pause ind manuelt fra pausegruppen:

Indsatte pauser kan i modsætning til de automatiske flyttes op og ned grafisk. Længden af indsatte pauser kan ændres i parameterfeltet over værktøjskassen. Multi-pauser kan trække tomme takter sammen til færre – kan i et fuldt partitur kun ses, hvis der er pause i alle stemmer. I denne gruppe er også takt-gentagelsestegn.

Pedaltegn

Pedaltegn har en hørbar effekt: det er ligesom at træde legato/sustainpedalen ned. Man skal indsætte stjernen, hvor pedalen skal løftes igen. Hvis man bruger pedalen mens man optager, vil disse tegn blive sat ind automatisk.

Nøgler

Indsatte nøgler kan redigeres med et dobbeltklik, C-nøglerne kan hives op og ned er dermed blive til sopran-, alt-, bratchnøgler etc.

Hvis man vil ændre nøglen fra starten af systemet, skal man vælge eller/og definere en passende score style.

Foredragstegn

Der er en del tegn at vælge imellem. Symbolerne kan skaleres med skaleringsværktøjet.

Nodehoveder, fermater og accenttegn

Nodehoveder, Fermater og accenttegn er udvidelser til noder, man skal derfor vælge noder først og derefter føre disse tegn hen til nodehovederne. Man kan indsætte disse symboler frit ved at holde option/alt ()-tasten nede, når man sætter ind.

Fraseringsbuer, fisk, streger mm.

Fraseringsbuer, fisk, streger og pile kan indsættes når man vælger bue/fisk-symbolerne. Der findes tastaturkommandoer til at indsætte buer over/under valgte noder, de indstilles i Key Command-vinduet, som åbnes via Indstillinger (Options i tidligere version) –> Settings, og hedder »Insert Slur Up« og »Insert Slur Down«.

Toneart og taktart

Symbolet med b'er er indsætning af toneart og toneartskift, disse kan redigeres med dobbeltklik, hvor man bl. a. kan vælge mellem dur og mol, hvilket kan have enharmonisk betydning, om fx vises as som gis hvis man har valgt a-mol som toneart. Både toneart og taktart kan redigeres med et dobbeltklik og slettes med viskelæder/backspace-tasten.

Gentagelsestegn, volter

Gentagelsestegn og volter er globale tegn, det vil sige, at de kommer i alle systemer i samme takt.

Triller, forsiringer, appergio mm.

Tegnene i denne gruppe kan frit sættes ind. I denne gruppe findes også fortegn, der kun har grafisk betydning.

Tekst, lyrik, becifringer mm.

A-symbolet bruges til at indsætte enten tekst, sangtekst (lyrik) becifringer plus dato, sangnavn mm.

Før man sætter text ind, kan man i parameterfeltet over værktøjskassen ud for Text klik-holde og vælge en teksttypografi:

Hvis man dobbeltklikker i dette felt, kan man selv lave om på typografierne og lave nye. For eksempel kan akkorders skrifttype/størrelse/format ændres her.

Hvis Lyric er on, sætter man tekst ind som lyrik, dvs. sangtekst, hvor afstanden mellem noderne rettes ind efter stavelseslængden.

Når man har foretaget sine valg, hiver man den teksttype ind, som man skal bruge – Lyric hives hen til den node, hvor man vil starte, Chords til over den takt, hvor becifringer skal ind etc. Når man sætter lyrik eller becifringer ind, hopper man hen til næste node ved at trykke på Tab-tasten ( til venstre).

Becifringer skrives, fx. D#maj7/E, det vil se sådan ud:

Komma kan bruges som adskiller mellem endelserne: tekst før kommaet kommer øverst, det efter kommer nederst. Bastoner under stregen bliver transponeret, hvis man transponerer sekvenser. I File -> Song Settings -> Score Global Format-menuen kan man vælge, om H skrives som H eller B og Bb som Bb eller B mm.

Tip: for at være sikker på at man rent faktisk sætter symbolerne ind i det rigtige system er det en idé at dobbeltklikke på systemet, så det er den eneste på skærmen. Dobbeltklik i det hvide uden for noderne for at se flere systemer igen.

Efter indsættelse af tekst og lyrik kan man vælge disse, og så har samme felt over værktøjskassen nogle valg for skrifttype, typografi mm. (Tip: man kan vælge én Lyric eller Chord og så vælge »Select Similar Objects« i Edit-menuen for at vælge alle andre objekter af samme slags). Valgene er:

Hvis Lyric er on, har tekstens længde indflydelse på afstanden mellem noderne.

Ved Style kan man klik-holde og vælge en skrifttypografi som omtalt ovenfor. Individuelle tekstblokke kan blive kursiv, fed skrift etc. via nodevinduets Text-menu.
Size er tekststørrelse. Ændres ved at klikholde og trække musen op eller ned. Font er skrifttype.

Align er justering, man kan ved at klik-holde vælge mellem venstre-, højre- eller midterstillet i forhold til ift. hvor teksten er sat ind eller margen.

Vert. pos og hor. pos. er tekstens lodrette eller vandrette position. Tallene ændres ved at klikholde og skubbe musen op eller ned. Ændringer for flere objekter med forskellig værdi er relative. Hvis man trækker med Alt-tasten () holdt nede, kan man give alle objekter samme værdi. Hvis man væger becifringer, har samme felt også valg for deres position.

(Version 2.02 og tidligere: Tekst, becifringer og andre »løse« symboler har en tendens til at falde ud over den sidste takt i en linje og ned på næste linje, hvis de ikke har en node at klæbe til. Man må så flytte symbolet til starten af takten og ændre på den horisontale position nederst i ovenstående felt.)

Dal Segno

Dal Segno-tegn sættes ind fra denne boks. Symbolerne kan skaleres med skaleringsværktøjet.

Tempo, swingtegn

Hvis man sætter et tempo ind, er det sangens tempo, der bestemmer tallet. Symbolerne kan skaleres med skaleringsværktøjet.

Glissader

Disse tegn hæftes til noder for at angive, om man skal glide op/ned til eller fra en tone. Kan sættes ind uafhængigt af en node ved at sætte ind med Alt-tasten () nede.

Grafisk ændring af nodebilledet

Sandsynligvis vil man have det indspillede vist anderledes, end man umiddelbart ser det i nodevinduet, for eksempel med en anden nøgle, transponeret til et transponerende instrument, små pauser skal fjernes, overbundne synkoper skal trækkes sammen til én node etc. En del af disse ting kan ændres for hele sangen, pr. enkeltnode eller pr. sekvens:

Grafisk ændring for hele sangen

Fra File-menuen –> Song Settings (fra Option-menuen i ældre versioner) kan man vælge mange indstilninger, der har indflydelse på hele sangen. Det gælder afstand mellem noder, bjælkers hældning, margen, side- og taktnumre, instrumentnavne, tykkelsen af nodelinjer, halse, taktstreger, bindebuers tykkelse og position ift. noderne, tabulatur, nodernes farve og mange andre ting.

Grafisk ændring pr. node: halsenes retning, bjælker, synkoper mm.

I Functions-menuen er der mange valg, bl. a. for halsenes retning, enharmonisk omtydning, om noder, der vises som to sammenbundne, skal trækkes sammen til én node, om bjælker skal skilles ad eller sættes sammen, nodehovedets farve, halsens længde mm. Man kan gøre noder uafhængige (bruges fx. til forslag) m.m. Noder skal vælges først.

Hvis man dobbeltklikker på en node får man en dialog frem, hvor man kan vælge nogle af de samme ting, og også indstille størrelsen og typen af nodehovedet, afstanden mellem node og fortegn.

Man kan også ændre størrelse for flere valgte noder med skaleringsværktøjet, og nodehoveder kan ændres ved at hive dem ind fra symbolboksen.

Læg mærke til Edit-menuens muligheder for at vælge ud fra forskellige kriterier eller at vælge alt. Fx. giver »Select Similar« mulighed for at vælge alle begivenheder af samme slags, som en, man allerede har valgt. Man kan fx. klikke på et F, vælge »Select Similar«, så har man valgt alle F’er i sekvensen, og så kan man foretage enharmonisk skift etc.

Noder kan flyttes grafisk med Layout-pilen, nulstilles med et dobbeltklik.

Grafisk ændring pr. sekvens: Score Style, skift af nøgle, minimering af pauser mm.

I sekvensparameterfeltet øverst til venstre har man for hver sekvens/nodesystem en række valg for, hvordan det indspillede bliver vist:

Et klik i afkrydsningsfeltet i venstre hjørne folder feltet ud og ind.

Hvis man klik-holder ud for style, kan man vælge en Score Style, »typografi« for nodesystemet, fx. give systemet basnøgle, notere tonerne i tabulatur eller transponere noderne grafisk, så saxer og trompeter kan spille dem. Hvis et system som udgangspunkt fx. skal have basnøgle, skal men ikke sætte en basnøgle ind manuelt i noderne, men benytte en passende Style.

Man kan vælge score style for alle sekvenser ud for samme instrument ved at vælge én sekvens og derefter vælge style med option/alt-tasten () nede. Se mere om Score Styles nedenfor.

• Qua kvantiserer nodevisningen, hvis man fx. arbejder med jazz og vil have vist trioliserede ottendedele som lige ottendedele, kan man vælge 8, så vil mindre nodeværdier/pauser end ottendedele ikke blive vist.
• Interpretation glatter notationen ud, så små pauser forsvinder mm.
• Syncopation sammentrækker overbundne noder.
• No Overlaps forhindrer, at noder lapper hen over hinanden, selv om de blev indspillet sådan.
• Max. Dots bestemmer det maksimale antal prikker efter en node.

Interpretation og syncopation kan også indstilles for valgte noder via Functionsmenuen.

Score Style

En Score Style er en skabelon for nodesystemer (man kunne også kalde det en typografi). Man skal først definere de score styles man har brug for (fx en til trommer, en til bas, en til klaver, en til kor og en til Es-saxofon), og bagefter tildeler man så de forskellige sekvenser deres passende score style.
Man opretter/ændrer score styles ved at dobbeltklikke i Score Style-feltet (Hvor der står »Style Poly« i forrige billede. Man får følgende felt frem (her venstre halvdel):

Hvis man ændrer en score style gælder ændringerne alle sekvenser, der har fået tildet denne style.

Systemer

I Stave-felterne bestemmer man antallet af systemer i typografien (nye systemer indsættes fra feltets New-menu eller med blyanten). I ovenstående tilfælde er der valgt en skabelon, hvor en sekvens bliver vist som to systemer, den øverste med G-nøgle og den nederste med F-nøgle.
Man vælger klamme og om taktstreger skal gå hele vejen igennem i de næste felter.

Space er afstand mellem systemerne (man kan også ændre afstanden ved at trække i systemernes nøgler, men man skal vide, at man så ændrer på typografien, ændringen gælder derfor alle systemer med samme typografi).
Størrelsen (Size) kan vælges fra 0-15.

I Clef kan man vælge mellem forskellige nøgler, man kan bl. a. have C- og trommenøgler, guitar/bas-tabulatur og mellem 1-8 nodelinjer mm.

I feltet Trp (Transponering) bestemmer man, om typografien skal vise noderne transponeret. Man kan gemme sine transponerede styles i autoloadsangen, så man ikke hver gang skal huske, at fx trompet skal noteres to, tenorsax 14 og altsax ni halvtoner over det, de spiller.

Stemmer

I højre del af Score Style-vinduet har man en række valg for de enkelte systemer:

• Rest bestemmer, om der skal vises pauser i stemmen (pauser kan indsættes manuelt).
• Stem bestemmer halsenes retning.
• Tie er bindebuers retning.
• Tupl bestemmer n-tol-klammer og -tals retning.
• Beam kontrollerer bjælker: om disse skal være skrå (normalt), lige (fx. til trommer) eller »vokal« (dvs. ingen bjælker som i gamle dages vokalnoder).
• Color giver nodehoverne farver.
• Chan bestemmer, hvilke noder, der skal høre til hvilken stemme hvis der er polyfoni i et system, se nedenfor.
• Split bestemmer hvilke toner der hører til øverste og nederste system, her er skilletonen C3 (nøglehuls-c'et).

Nodepolyfoni

I polyfone nodesystemer er hver stemme uafhængig af de andre med hensyn til nodernes længde, halsenes retning og pauser. Tilhørsforhold til stemme bestemmes af tonens egen private midikanal.

Den nemmeste måde at lave polyfoni på er at indspille hver stemme på hver sit instrument med hver sin midikanal i arrangevinduet. Derefter lægges stemmerne sammen (med limtuben), dette tvinger instrumentets midikanal ned over hver node. Man skal så i nodedelen definere og vælge en polyfon Score Style for systemet, der bestemmer den interne nodemidikanals tilhørsforhold til en stemme. Polyfoni i et system med to stemmer kan fx se således ud:

Her er der valgt forskellige retninger på halsene og forskellige farver på nodehovederne for hver stemme.

I Chan-feltet i Score Style-vinduet bestemmer man, hvilke noder, der skal høre til hvilken stemme ved at vælge en passende midikanal.

Man kan have op til 16 stemmers polyfoni pr. system, flere stemmer sættes ind fra New-menuen.

Hvis noder skal tildeles en stemme eller flyttes fra en stemme til en anden, kan man også bruge voice-assign-værktøjet (det med pil op/ned) eller vælge noder og sætte deres midikanal i parameterfeltet ude til venstre.

Partiturlayout

Instrumentsæt

I feltet under sidelayoutsymbolet vælger man Instrumentsæt, som giver mulighed for at vælge den sammensætning og rækkefølge af instrumenter, man vil have vist og printet ud.

Med Alt-tasten () holdt nede kan man vælge blandt de enkeltinstrumenter, der er i brug i arrangevinduet, så når man skal skrive ud i stemmer, behøver man ikke at definere et instrumentsæt for hvert instrument.

Et dobbeltklik i feltet åbner et vindue, hvor man definerer og redigerer sæt:

Man vælger her, hvilke instrumenter der skal være med i sættet (fx rytmegruppen), hvilke klammer der skal være mellem nodesystemerne og hvilket instrumentnavn, der skal stå over systemerne.

Ude til venstre ved %-tegnet kan man vælge en skaleringsgrad for de forskellige sæt.

Finpudsning

Alle symboler kan frit flyttes rundt og manipuleres på forskellige vis, efter at man har sat dem ind. Noder kan flyttes grafisk med layout-pilen, den hule pil fra værktøjskassen.

Den grafiske ændring kan nulstilles med dobbeltklik med layoutpilen. Den grafiske position for visse symboler (fx. tekst) vises i tal i feltet over værktøjskassen.

Husk sammenhængen mellem sekvenserne i arrangevinduet og systemernes længde: det kan være nødvendigt at ændre sekvensernes længde alt efter, hvor mange systemer, man vil have i hver klamme.

Hvis man vil have tekst der printes ud på hver side, fx en overskrift, kan man sætte tekst ind uden for margenerne og derefter i parameterfeltet til venstre vælge, om teksten skal skrives ud på hver side, kun første mm.

I Page Setup... i File-menuen kan man vælge orienteringen af papiret og evt. forstørrelse/formindskelse.

I File -> Song Settings -> Score Global Format-menuen kan man indstille margen, afstand mellem noder mm. Margen kan også indstilles ved at hive i de stiplede margenstreger på papiret.

Med layoutpilen kan man i sidelayout flytte takter fra en linie til den næste/foregående – men vent med det til allersidst, og vælg evt. at ændre på den generelle afstand mellem noder først i Global Format, ellers kan man spilde meget tid med at flytte takter. Man kan nulstille flytningen via Reset Line Layout i Layout-menuen.

Allersidste taktstreg kan flyttes, hvis man vil ændre længden af sidste system. Nulstilles ved dobbeltklik på taktstregen.

I Number & Names... i Edit –> Song Settings-menuen kan man indstille, om sidenummer, instrumentnavne og takttal skal printes ud.

Man kan skrive ud på bagsiden af gammelt papir.