|
Følgende handler om midi, se afsnittet om audio for at se, hvordan man arbejder med rigtig lyd.
Kvantisering, transponering mm.
Valg af sekvenser
Optagelserne, sekvenserne, kan ændres på forskellig vis, men de skal vælges først med et klik med musen.
Flere sekvenser kan vælges ved at holde skifte-tasten ( ) nede og klikke på sekvenserne.
Man kan også starte udenfor og trække hen over de sekvenser, man vil vælge.
Man kan vælge alle optagelser i samme spor ved at klikke på instrumentet i sporlisten (hvis der er valgt cycle, vælger man optagelser, der ligger inden for cyclen).
Ændring af sekvensers parametre
I parameter-feltet ude til venstre (over værktøjskassen, se følgende billede) har man nogle valg, som gælder lokalt for valgte sekvenser. Hvis man globalt vil ændre alle sekvenser ud for et instrument, kan det være en idé at ændre på instrumentets parametre: se om instrumenter. Valgene påvirker kun afspilningen, man kan altid fortryde ved at vælge noget andet:
Hvis man har valgt sekvenser, der har forskellige parametre, kan man give dem ens parametre ved at ændre værdi med alt/option-tasten nede.
Når man holder musen ned i feltet qua, kan man vælge kvantisering: noder rettes rytmisk ind, hvis der fx står 16, rettes det spillede ind, så alt ligger lige på den nærmeste 16.-del. Man kan også her vælge mellem nogle Grooves, nogle specialgitre, vælges fx 8A-E Swing, afspilles det valgte tilbage med forskellige grader af swing, 16A-E shuffler 16.-delene. Ved et swing på 8C bliver to 8.-dele stadig vist som to lige 8.-dele.
Hvis man klikker til høre for Loop, så der står on, køres det valgte i ring, indtil der kommer noget nyt på sporet.
Ved de næste felter skal man klik-holde til højre og skubbe musen op eller ned for at ændre værdierne.
Transpose transponerer det valgte i halvtonetrin.
Velocity er anslaget, her kan man få det valgte spillet kraftigere eller svagere (inden for visse grænser) det kan bruges til at mikse enkeltsekvenser med.
Dynamics forstørrer eller formindsker dynamikforskelle.
Gate Time kan forkorte eller forlænge noder: staccato- eller legatoeffekt.
Delay kan forsinke eller fremme afspilningen af det valgte kan fx være aktuelt for lyde med meget langsomt anslag.
Hvis man dobbeltklikker på et parameternavn, dukker en flydende palette frem med yderligere valg se om de udvidede sekvensparametre.
Arrangering af sekvenser
Værktøjskassen
De indspillede sekvenser kan arrangeres på forskellig vis. Til dette bruger man bl. a. nogle af redskaberne i værktøjskassen. Værktøjskassen kan kaldes frem ved pilens position ved at trykke på esc-tasten. Redskaberne vælges ved at klikke på dem:

Pilen bruges til at vælge og flytte med.
Blyanten sætter tomme sekvenser ind
Viskelæderet sletter.
Indsætningsmærket bruges til at give sekvenser navn.
Saksen deler sekvenser, limtuben lægger valgte sekvenser sammen.
Solo, S holdt nede på sekvenser gør, at det kun er disse sekvenser, man hører.
Mute, M gør sekvenser stumme, og de bliver heller ikke vist i nodedelen, hvis man har indstillet nodedelen dertil.
Forstørrelsesglasset trækker man hen over sekvenser, disse vil så blive forstørret. Med et klik uden for sekvenser med forstørrelsesglasset kommer man tilbage til den forrige forstørrelsesgrad.
Crossfade bruges til at krydsfade audio med.
Lynet, Automation Tool bruges til automation, som kan bruges til fx at tegne et fade direkte på en sekvens. Man vælger »Track Automation« i »View«-menuen og kan så med pilen indsætte data, men lynet kan man forme indsatte data i kurver.
Flytning, kopiering og ændring af længden af sekvenser
Her bruger man pilen. Hvis man vil ændre i trin mindre end en fjerdedel, skal man holde ctrl-tasten nede.
Man flytter sekvenser ved at trække dem med musen frem eller tilbage (og dermed flytte i tid) eller op eller ned (hen til et andet spor). Hvis man klikholder helt til venstre ved instrumentet i sporlisten (så markøren bliver til en hånd) kan man trække instrumentet samt alle sekvenser, der er optaget i sporet, til en anden placering i sporlisten.
Hvis man holder Alt-tasten ( ) nede, mens man flytter, kopierer man.
Man kan ændre længden af en sekvens ved at trække i dens nederste hjørner det har betydning for, hvor mange takter, det tilsvarende nodesystem har. Hvis der er optakt i det optagne, kan man bruge dette til at skrumpe starttakten.
Man sletter med viskelæderet eller med backspacetasten. Man kan hive slettede sekvenser op af skraldespanden via Open Trash i Functions-menuen (skraldespanden tømmes, lige efter, man gemmer (kan indstilles)).
Man kan også bruge Cut, Copy, Paste og Clear i Edit-menuen til at klippe/kopiere fra et sted og sætte ind et andet sted man sætter ind, hvor sangpositionslinjen er, med mindre man vælger »Paste at original Position« i Arrangevinduets edit-menu.
Indsætning af tomme sekvenser/nodesystemer og navngivning
Med blyanten sætter man tomme sekvenser ind: tomme nodesystemer. Længden af sekvensen kan ændres ved at trække i dens nederste hjørner. Som nævnt giver en sekvens et nodesystem med samme længde.
Med indsætningsmærket kan man navngive sekvenser.
Deling og sammenlægning af sekvenser
Med saksen klipper man optagelser over, og man sammenføjer dem ved at skift-klikke med limtuben. Læg mærke til, at der godt kan ligge sekvenser oven på hinanden, de kan vælges ved at klikke uden for sekvenserne og derefter trække hen over dem, eller ved at klikke på instrumentnavnet i sporlisten. En grund til at klippe optagelser over kan være, at man vil bytte om på takterne, at man vil have forskellig kvantisering eller forskellige typer nodesystemer i forskellige takter.
|