|
Musikkurser -> Musiklære ->
Følgende samling af musiklæreprogrammer er alle på dansk, til Macintosh og kræver HyperCard 2.4 eller HyperCard Player 2.4, som fås hos Apple Computer (udviklingen af Hypercard er stoppet, programmet virker kun i System 9/Classic under OS X. Direkte link: http://docs.info.apple.com/article.html?artnum=24522). De downloadede programmer udpakkes med med StuffIt Expander.
Musiklære består af fem delprogrammer: »Hørelære 1.3«, »Dur/mol-tonalitet«, "Rytmetræning 1.5", "Toner, Tangenter & Noder 1.3" og "Akkorder 1.2".
- Hørelære 1.3 er et program med interval- og akkord-hørelæretræning. Stakken er lavet af Jesper Juellund Jensen.
- Dur/mol-tonalitet gennemgår dele dur/mol-tonaliteten, blandt andet dur/mol-skalaerne. Stakken er lavet af Jesper Juellund Jensen.
- Rytmetræning 1.5 er et program til at træne elementære rytmer med. Programmet består af en række forklaringer med tilhørende øvelser i stigende sværhedsgrad. Programmet er lavet af Jakob Jensen.
- Toner, Tangenter & Noder 1.2 træner stamtonerne og deres placering på tangenter og i G- og F-nøglen. Kurset er bygget op som forklaringer med tilhørende øvelser. Programmet er lavet af Jakob Jensen.
- Akkorder 1.2 er et kursus på dansk i akkordopbygning og akkordforbindelser. Der gennemgås dur-, mol-, dim-, aug-, dur7-, maj7-, dur6-akkorder m. fl., og der er øvelser i de forskellige typer akkorder. Desuden er der et afsnit om de mest almindelige akkordforbindelser i C-dur, også med øvelser. Programmet er lavet af Jakob Jensen.
|