Indholdsfortegnelse Tilbage Videre Pentatone skalaer

Pentatone skalaer er skalaer, der består af fem toner (penta betyder fem på græsk). Der findes to udbredte pentatone skalaer, dur-pentaton og molpentaton.

En dur-pentaton skala med c som grundtone består af disse toner:

Node

Når man kalder dur- og mol-pentatone skalaer for noget med dur og mol er det en måde at huske dem på, de stammer ikke fra dur- og mol-skalaerne. Man kan huske en dur-pentaton skala på at den er som en dur-skala uden trin IV og VII:

Node

Der er således ingen halvtonetrin i en dur-pentaton skala. Den bruges noget i asiatisk musik.

Ligesom en durskala har en parallel molskala, er der en mol-pentaton skala med samme toner som en dur-pentaton, blot med grundtone en lille terts under. Her er A-mol-pentaton:

Node

En mol-pentaton skala er som den tilsvarende mol-skala uden trin II og VI. I mol-pentaton er der ligesom i dur-pentaton ikke nogen halvtonetrin. Molpentaton bruges en del i funk, jazz, fusions-musik og i noget afrikansk musik.