Indholdsfortegnelse Tilbage Blokharmonisering for kor

I forrige afsnit blokharmoniserede vi en frase fra »Mean to me« således:

Blokharmonisering med tæt beliggenhed for blæsere

node

Hvis vi lader et et firstemmigt kor med sopran, alt, tenor og bas synge tonerne, bliver det:

Blokharmonisering med tæt beliggenhed for kor

node

Det bliver temmeligt højt for tenor og bas i de markerede passager. Prøv evt. at synge med på stemmerne en ad gangen:

Stemme:

Hvis vi dropper de to nederste stemmer, herrestemmerne, en oktav ned, bliver der over en oktav mellem herre- og damestemmerne. Stemmerne ligger så i to blokke i hver deres ende, det bliver ikke homogent:

node

Stemmerne en ad gangen:

Stemme:

I stedet dropper vi anden og nogle gange også fjerde tone fra oven en oktav ned ved de problematiske steder for at få en ordentlig spredt akkord. Det hedder drop 2 og drop 2 og 4.

Som tommelfingerregel bliver man i tæt beliggenhed, så længe melodien ligger under dette g:

Melodien under g, man har tæt beliggenhed:

node

Mellem g og c dropper man 2, over c dropper man 2 og 4:

Melodien mellem g og c, drop 2:

node

Melodien er over c, drop 2 og 4:

node

Præcis hvor i melodien man dropper toner kommer an på stemmeføringen: stemmerne skal ikke indeholde alt for mange svære spring. Hvis melodien springer, er det som regel et godt sted at skifte.

Lad os prøve at lave drop 2 de problematiske steder i »Mean to Me« (noder med x, som alten sang før, er droppet en oktav ned og overtaget af bassen):

»Mean to me« med drop 2

node

Stemmerne en ad gangen:

Stemme:

Ved A-mol-akkorden i takt 2 ligger herrene stadig højt, her dropper vi også 4 (noder med x, som tenoren sang før, er droppet en oktav ned og overtaget af bassen, mens tenoren har overtaget bassen):

»Mean to me« med drop 2 og 4

node

Stemmerne en ad gangen:

Stemme:

Nu ligger akkorderne jævnt spredt og det er til at synge. En sidegevinst ved at skifte drop, når melodien springer, er at springene i understemmerne ofte bliver knapt så heftige.

Læg mærke til at basstemmen ikke ligger specielt dybt. I rytmisk musik med en større besætning med fx trommer, bas, klaver etc., så er det svært at høre en herrestemmerne, hvis de ligger dybt. Derfor har basstemmen heller ikke basfunktion, dvs. at den skal ikke sørge akkordernes grundtoner. Det sørger den instrumentelle bas for, koret her har mere samme rolle som en blæsersektion. Hvis man arrangerer for kor a capella, vil man ofte lade korbassen fungere som en stemme, der leverer grundtoner.