Indholdsfortegnelse Tilbage Videre Trommenotation

Her ser vi på de enkelte dele af trommesættet og deres notation. Generelt noterer man trommer med skind (kedler, tønder) med normale nodehoveder, metal, der klinger kort, med krydsnoder samt metal, der klingere længere, med krydsnode med cirkel omkring:

Node

Tromme med skind:

Node

Ridebækken, lukket hihat:

Node

Åben hihat, crashbækken:

Node

Stortromme

Node

Stortrommen står på gulvet, og man spiller på den med en pedal. Den noteres således:

Lilletromme

Node

Node

Lilletrommeseiding

Lilletrommen står i et stativ, og man spiller på den med stikker. Under bundskindet sidder en seiding, som er en række metalspiraler. når den svinger med giver det en snerrende, raslende lyd.

Man kan lave forskellige slag på lilletrommen, fx almindeligt slag, kantslag, ghostslag, hvirvel og rim shot. Et kantslag er når man lægger trommestikken ned på skindet og slår på kanten med den tykke ende:

Almindeligt lilletrommeslag:

Node

Kantslag:

Node

Et ghostslag er et svagere »mellemslag«:

Almindeligt lilletrommeslag og ghostslag:

Node

Et rimshot laves ved at ramme kanten af trommen og skindet samtidigt. Rimshot kan have forskellig lyd alt efter hvor på skindet man rammer.

Rimshot:

Node


Og endelig er der trommehvirvlen:

Node

Hihat

Node

En hihat består af to bækkener på et stativ. Med pedalen kan man lukke de to bækkener sammen. Lukket slag noteres med kryds, åbent med kryds med cirkel (man kan også noterer slagene med henholdsvis + og o):

Når man spiller en rytme ved at klappe hihatten i, noteres det sådan:

Denne teknik ser man for eksempel i den typiske »på tirsdag«-jazzrytme, her med ridebækken og fills i lilletrommen:

Hvis man klapper hihatten i med foden efter et åbent slag i, uden at man slår på den, kan man notere det sådan:

Ohio Players: «Funky Worm«

Node

Bindebuen mellem den åbne og lukkede hihat viser, at man ikke slår på hihatten på det lukkede slag, mens +’et viser, at man lukker hihatten. Hvis man slår på hihatten idet man lukker den efter et åbent slag, noterer man blot et almindeligt hihatslag; her er det underforstået, at man lukker hihatten i, for eksempel:

Rufus Thomas: »Do The Funky Penguin«

Node

Bækkener

Node

En trommeslager har som i regel i hvert fald to bækkener, et crashbækken, et mindre, lyst bækken, der bruges til at markere slag, og et ridebækken, som man ofte går over på i et omkvæd, når der skal være gang i den. De noteres således:

Ridebækken:

Node

Crashbækken:

Node


Tammer

Node

Node

Tammer er trommer med top- og bundskind. Som regel har man tre tammer i et trommesæt: to lyse, der sidder oven på stortrommen, og en større tam, der står på gulvet. Notation: