Indholdsfortegnelse Tilbage Videre Enkel rockrytme – »Billie Jean«

Vi skal her se på nogle typiske pop/rock-trommerytmer, hvor der kun bruges stor-, lilletromme og hihat:

Stortromme

Stortrommen er den største af trommerne, og man spiller på den med en pe­dal.

Lilletromme

Lilletrommen har en kort, lidt snerrende lyd, fordi der under lilletrommens bundskind sidder en række udspændte metaltråde (en seiding).

Hihat

En hihat er to bækkener i stativ med en pedal. Hihatten kan derfor være lukket eller åben når man spiller på den, og man kan også få lyd ved at lukke de to bækkener sammen med foden.

Billie-Jean-trommerytmen

En af de enkleste rytmer, der bruger disse tre dele af trommesættet, er:

Rytmen bruges blandt andet i Michael Jack­sons: »Billie Jean«.

Taktarten er fire fjerdedele, det er angivet ved tegnet Node, som står i starten af noden. Hihatten spiller underindelinger af taktslaget i 8.-dele, mens stortrommen ligger på de betonede 1- og 3-slag. Lilletrommen er modvægt hertil med sit afterbeat på 2- og 4-slagene.

De to lodrette streger i starten af systemet er en trommenøgle. Tønderne (stor-, lilletromme samt tammerne) noteres med almindelige trommenoder (fordi de kan stemmes til bestemte toner), mens hihatten noteres med et kryds-nodehoveder (ligesom bækkener og andre metal­instru­menter, som ikke giver en bestemt tonehøjde).

»Billie Jean«-trommerytmen noteret i ét system

Normalt noterer man de forskellige dele af trommesættet i ét nodesystem. I den øverste del noterer man metal (som hihat) med krydser. Stortrommen noteres nederst og lilletrommen i midten, med normale nodehoveder:

Node

Her er »Billie Jean«-rytmen noteret i ét nodesystem i langsomt tempo med introduktion af et instrument ad gangen og med angivelse af, hvordan man tæller:

Her er den originale »Billie Jean«-trommerytme i tempo 117 – det vil sige at der er 117 taktslag (4.-dele) per minut (bpm, beats per minute):