Afledte toner og fortegn
Der er også andre toner end stamtonerne, nemlig dem, der på et klaver ligger på de sorte tangenter: de afledte toner.
Hver afledt tone ligger mellem to stamtoner og har derfor to navne, afledt af, om man hæver eller sænker en stamtone. Det noterer man med et fortegn: en hævet stamtone noteres med et kryds (
), en sænket stamtone med et b (
):
(kryds) hæver en tone ↑
- Hvis man hæver en stamtone, sætter man et # foran noden:
Den hævede stamtone får tilføjet -is til navnet: cis, dis, fis, gis, ais.
(b) sænker en tone ↓
- Hvis man sænker en stamtone, sætter man et b foran noden:
Den sænkede stamtone får tilføjet et -es til navnet: des, ges. Dog til føjes vokaler kun -s: es og as. En undtagelse er et sænket h, som hedder bb eller bes (eller traditionelt: b – se nedenfor).
H, b, bb og/eller bes?
Der har gennem tiderne været forskellige måder at navngive tonen mellem a og c, og dermed også den sænkede version af tonen:
- I Tyskland, østeuropa og skandinavien har man traditionelt brugt h, og et sænket h hedder b
- På engelsk kalder man h for b, så for at undgå forveksling er det udbredt at kalde et sænket h for bb i stedet for b
- I Holland og Sverige bruger man b og bes for de to toner – hvilket er det mest konsekvente i forhold til de andre tonenavne, og det er måske det system, der med tiden vil vinde indpas herhjemme.
Se evt. Wikipedia: fortegn
Enharmoniske toner
Hver afledt tone har to navne, for eksempel cis og des. Når to toner har forskellige navne, men klinger ens, er de enharmoniske. For eksempel noteres cis og des forskelligt, men klinger ens.
, opløsningstegn, ophæver et fortegn
Fortegn gælder en hel takt, med mindre der kommer et andet tegn. Hvis man vil ophæve et fortegn, sætter man et opløsningstegn, .
Opsummering
| Fortegn | Navn | Funktion | Endelse |
|---|---|---|---|
|
Kryds | Hæver tonen | -is (cis, dis, fis, gis, ais) |
|
b | Sænker tonen | -es ved konsonanter (des, ges, bes)
-s ved vokaler (as, es) – et sænket h hedder bb (eller b). |
|
Ophævelsestegn | Ophæver et fortegn |
Dobbeltfortegn
Man bruger nogle gange dobbeltfortegn, der hæver eller sænker tonen to gange, altså to #'er eller b'er, de ser således ud:
- Dobbeltkryds:
. Tonen får endelsen -isis, for eksempel cisis, der er enharmonisk med tonen d. - Dobbeltb:
. Tonen får endelsen -eses (eller -ses), for eksempel eses, der er enharmonisk med tonen d
Disse fortegn kan man for eksempel komme ud for i skalaer som harmonisk og melodisk mol:
