Afledte toner og fortegnDer er også andre toner end stamtonerne, nemlig dem, der på et klaver ligger på de sorte tangenter: de afledte toner.
Hver afledt tone ligger mellem to stamtoner og har derfor to navne, afledt af, om man hæver eller sænker en stamtone. Det noterer man med et fortegn: en hævet stamtone noteres med et kryds (
), en sænket stamtone med et b (
):
(kryds) hæver en tone ↑Den hævede stamtone får tilføjet -is til navnet: cis, dis, fis, gis, ais.
(b) sænker en tone ↓Den sænkede stamtone får tilføjet et -es til navnet: des, ges. Dog til føjes vokaler kun -s: es og as. En undtagelse er et sænket h, som hedder bb eller bes (eller traditionelt: b – se nedenfor).
Der har gennem tiderne været forskellige måder at navngive tonen mellem a og c, og dermed også den sænkede version af tonen:
Se evt. Wikipedia: fortegn
Hver afledt tone har to navne, for eksempel cis og des. Når to toner har forskellige navne, men klinger ens, er de enharmoniske. For eksempel noteres cis og des forskelligt, men klinger ens.
, opløsningstegn, ophæver et fortegnFortegn gælder en hel takt, med mindre der kommer et andet tegn. Hvis man vil ophæve et fortegn, sætter man et opløsningstegn,
.
| Fortegn | Navn | Funktion | Endelse |
|---|---|---|---|
![]() |
Kryds | Hæver tonen | -is (cis, dis, fis, gis, ais) |
![]() |
b | Sænker tonen | -es ved konsonanter (des, ges, bes)
-s ved vokaler (as, es) – et sænket h hedder bb (eller b). |
![]() |
Ophævelsestegn | Ophæver et fortegn |
Man bruger nogle gange dobbeltfortegn, der hæver eller sænker tonen to gange, altså to #'er eller b'er, de ser således ud:
. Tonen får endelsen -isis, for eksempel cisis, der er enharmonisk med tonen d.
. Tonen får endelsen -eses (eller -ses), for eksempel eses, der er enharmonisk med tonen dDisse fortegn kan man for eksempel komme ud for i skalaer som harmonisk og melodisk mol: